Bold, platte og fællesskab – mød holdet bag Målminutter.dk

Bold, platte og fællesskab – mød holdet bag Målminutter.dk

Niklas Benjamin Toft Kristiansen

Bold, platte og fællesskab: Mød holdet bag Målminutter.dk

Der er mange måder at elske fodbold på. Nogle drømmer om Champions League-aftener, glitrende græs og VAR-kontrollerede jubelscener. Andre – som os – bliver mest varme om hjertet af lunken stadionkaffe, konge stadionpølser, en kold faxe/pilsner og det evige håb om, at bolden måske rammer målet næste gang.

Velkommen til Målminutter.dk – din guide til dansk fodbold, som vi kender og elsker den.

 

For kærligheden til middelmådig bold

Vi er tre fodboldtosser, der har været hele banen rundt – bogstaveligt talt.
Fra ungdomsårene i FC Nordsjælland til collegebold i USA (én af os fik lov til at tage turen over dammen) og videre gennem alt fra 2. division til Serie 4. Vi har mærket alt fra divisionsgræs til ujævne grusbaner og kan derfor sige det med ro i stemmen: vi kender dansk fodbold som vores egen støvlepose.

Vi startede Målminutter.dk for at samle alle os, der elsker fodbold – ikke kun for de flotte mål og store kampe, men også for alt det skæve, sjove og svedige, der gør sporten levende.
Det handler om stadionplatten, ølduftende tribuner og følelsen af fællesskab, når dommeren endelig fløjter kampen af.

 

Mød holdet bag

Bag Målminutter.dk står tre venner med lige dele kærlighed til bold, platte og godt selskab:

Niklas "Dino" Benjamin Toft Kristiansen
Midtbane | Medstifter & skribent
Kendt for sine skarpe analyser og skæve humor. Dino er manden, der kan finde charme i en 0-0 kamp på et vindblæst stadion i Hobro.

Mikkel Song
Hele banen (primært midtbane) | Medstifter & koder
Manden bag sitet. Når han ikke jonglerer med bolden, jonglerer han med kode. Mikkel sørger for, at Målminutter.dk kører hurtigere end en kontra i 92. minut.

Simon Ustrup
Forsvar | Medstifter & skribent
Står solidt bag både taklinger og tekster. Simon bringer struktur til kaos – både på banen og på siden – og sikrer, at der er orden i feltet, uanset om det handler om HTML eller hjørnespark.

 

Dansk fodbold, som vi elsker det

Vores mission er simpel: At hylde hele det danske fodboldlandskab – fra Superligaens store scener til de lokale baner, hvor der stadig samles flasker efter kampen.

målminutter.dk kan du:

  • Finde og anmelde stadionoplevelser over hele landet
  • Udforske nye baner og opdage de skjulte perler
  • Dele dine egne oplevelser med #målminutter

For os er fodbold ikke bare et spil – det er et fællesskab. En kultur. En måde at være sammen på, også når bolden hopper lidt skævt.

 

Bolden ruller – og du er inviteret med

Så grib halstørklædet, hop i stadionjakken og kom med ud, hvor fodbolden lever. Uanset om du jager Superliga-stemning eller seriecharme, er der altid plads på tribunen.

Vi lover at dække alt fra de store brag til de små perler – men helt ærligt: Middelmådig fodbold er bare sjovere.

Tilbage til blog

Indsend en kommentar