Holbæk Sportsby Stadion
Holbæk Sportsby Stadion
Aktiv klub: Holbæk Bold- & Idrætsforening (Holbæk B&I)
Række: 3. division
Kapacitet: Cirka 10.000 tilskuere (heraf ca. 300 siddepladser)
Historik: Klubben blev stiftet i 1931 og har haft flere perioder i de øverste rækker af dansk fodbold. Det gamle Holbæk Stadion har gennem årene været hjemsted for store kampe, særligt i klubbens storhedstid i 1970'erne, hvor holdet var tæt på at vinde det danske mesterskab i 1975.
Atmosfære: Hjemmekampene spilles nu på dette nye moderne stadion i sportsbyen. Det ligger lidt langt væk fra det hele og det mangler lidt charme, men faciliteterne er bestemt i top sammenlignet med mange andre stadions på dette niveau.
Adresse: Holbæk Stadion, Borgmestergårdsvej 11, 4300 Holbæk
Klubbens hjemmeside: holbaekbi.dk
Køb kampbillet: https://boldbillet.dk/
(foto: klub arkivfoto)

STADIONOPLEVELSEN
-
Faciliteterne
Holbæk Stadion er en del af Holbæk Sportsby, som er byens epicenter for sport og motion. Stadionet har 300 overdækkede siddepladser, så du kan nyde kampen uden at bekymre dig om det danske vejr – i hvert fald det meste af tiden. Fra tribunen er der direkte adgang til den lille VIP-lounge, hvor du kan føle dig som en ægte fodboldboss, mens du nyder udsigten over banen.
Under tribunen finder du moderne omklædningsfaciliteter og en spillertunnel. Banen er omkranset af en flot grøn græsmåtte, der lever op til FIFA Pro-standarderne - udemærket for et middelmodigt divisionshold.
-
Omgivelserne
Holbæk Stadion ligger lidt langt væk fra alting, dog i naturskønne omgivelser, hvor du kan tage en afslappende gåtur før eller efter kampen. Sportsbyen byder på alt fra svømmecenter og ketchercenter til café og multihal. Det er et mekka for sportsentusiaster, og der er altid noget at lave, uanset om du er til fodbold, tennis eller en god kop kaffe.
Forplejningen
Ingen fodboldkamp uden en god bid mad og noget at drikke. På Holbæk Stadion kan du nyde alt fra klassiske stadionpølser til mere sofistikerede retter i caféen. Og lad os ikke glemme den kolde øl, som altid smager lidt bedre, når den nydes til lyden af fodboldens brøl.
-
Konklusion
En oplevelse der kombinerer moderne faciliteter med en hyggelig atmosfære. Skom afsted, tag vennerne med til en kamp i hjertet af Nordvestsjælland.